Blue Mountains

Blue Mountains

Blue Mountains - 23.3 - 25.3. 2004
Efter de dejlige dage i Sydney, gik turen videre. Bilen blev lejet i down-town, så det var en hardcore start med venstrekørsel ud af Australiens mest trafikerede bydel. Absolut ikke for tøsedrenge, så heldigvis er min mors ældste søn et rigtigt mandfolk... Det kræver fuld koncentration i starten. Ikke kun det at køre i modsat side, men også at bakspejl, gearstang, blinkerarm, dørhåndtag - ja - næsten alt er modsat. Vinduesviskerne blev startet på fuld drøn, hver gang vi skulle dreje. Nu går det meget bedre.

Et par timers kørsel fra Sydney ligger de berømte "blå bjerge" som unægteligt har et smukt blå skær over sig, hvor du end kigger hen. Dette helt unikke sceneri komme fra eucalypsustræerne som afgiver en fin oliedamp. Kombineret med lys ser bjergene blålige ud.

Vi stoppede i bjergene, og tog en lettere trekking-tur, hvor der er mere eller mindre markerede stier. Det er regnskov man går i, og stierne deler sig ofte. Selv om der er skilte, så ser alt ens ud efter et stykke tid. Sofie løb i forvejen og vi kom lidt bagud, da Simon skulle fortælle om de store Amazon myrer som pilede rundt om fødderne på os! Pludselig var der gået lidt for lang tid inden vi havde hørt fra hende og så kan det nok være vi fik travlt. Vi kaldte og kaldte, men der kom intet svar!! Vi håbede på, at hun bare gemte sig, men det er klart man bliver en smule nervøs. Endelig hørte vi et spæd råb på lang afstand. Sofie var faret vild i stierne, og da vi fandt hende var hun i panik. Simon var også meget påvirket af oplevelsen. En halv time forinden havde han erklæret at hun ikke var hans søster længere. Det har vi ikke hørt ham sige siden....!
Til gengæld lærte vi, at det er vigtigt vi følges ad, når vi færdes i områder som dette!

Nu skulle det jo blive dejligt at finde en hytte et eller andet sted i bjergene. På Lakeview Holliday Park, Blackheath var der plads. Ejeren af Campsiten lovede os oven i købet en opgradering til en treværelses med stue og køkken, fjernsyn og gratis sengelinned på anden dagen. Fedt. Den snupper vi - ubeset! Men ak - hvad vi kom til var den usleste rønne. Beskidt efter manglende rengøring de sidste 20 år. Edderkopper og andre mystiske dyr. Madrasser af tvivlsom herkomst. Tapetet hang i laser og der var klamt og fugtigt og lugtede af "gammel bedstemor", som Simon sagde! Da vi senere på dagen sad og læste brochuren om stedet fandt vi ud af at ejeren af stedet hed Bates (Har I nogensinde set Psyko?). Hmmm... - det var både klamt og "spooky"...
Nå, men det har vi da heldigvis grint ad 1000 gange siden.

Dagen efter kørte vi omkring i området. Vi kørte bl.a. med ZIGZAG Train i Lithgow. Et gammelt damplokomotiv fra 1855, som kørte med kul da det blev udvundet i minerne. For at komme ned af bjerget måtte det zig-zagge, hvilket ville sige, at lokomotivet skulle rangere skiftevis på den forreste vogn og den bageste. Alt det var vi med til. En dejlig og oplevelsesrig tur til bunden af bjerget.

Herefter tog vi en typisk turisttur med Sceniscender. En kabinelift over bjergene, hvor man blandt andet ser "The three sisters". Turistattraktionen som er et MUST SEE her i Blue Mountains. Der følger en lille historie med til disse søstre:
Tilbage til aboriginals tid var der tre smukke søstre som boede sammen med deres far som var den lokale heksedoktor i Katoomba. De var vildt forelsket i tre brødre som boede i nabobyen. Aboriginalsk lov forbød imidlertid giftermål uden for ens stamme, og de tre brødre som var brave krigere besluttede derfor at tage søstre til sig med vold. Der blev udkæmpet en kamp og for at sikre sig at søstrene ikke blev kidnappet svang heksedoktoren sin tryllestav og lavede dem til sten. Så ville han selvfølgelig trylle dem om efter faren var overstået. Desværre blev heksedoktoren dræbt og indtil i dag har ingen været i stand til at finde tryllestaven og bringe søstrene til live igen.

Sød historie som tryllebandt Simon og Sofie. Hvis nogen af jer kender til en metode til at bringe søstrene til live igen, er jeg sikker på, at den lokale turistindustri ikke ønsker kendskab til dette. Uden disse tre klippeformationer (se billeder) kunne de nok ikke være i stand til at lokke 1,5 million turister til at besøge området hvert år.

Her i bjergene er der bare mørkt når det bliver aften. Vi har den skønneste nattehimmel. En lav måne og en masse pragtfulde dyre- og fuglelyde. I dag har vi set King Parrots, og en masse andre papegøjer vi ikke kender navnene på. En enkelt kænguro med unge er det også blevet til. I morgen går turen ind i landet. Vi vil væk fra turisterne og møde lokalbefolkningen - samt finde et ordentlig sted at sove! Når vi slår lejr bliver vi et par dage. Men først skal sidste nat hos Bates overståes.... Godnat!