Billedet er desværre lidt utydeligt, men man er vist ikke i tvivl om hvad det er!

Vi havde planlagt 3 stop undervejs, og med en køretur på ca. 2000 km bliver det til nogen lange køreture. Derfor tager vi 2 overnatninger hvert sted, så vi har en hel dag inden næste tur. Vi har besluttet os for kun at benytte BIG4 campingpladser, da de alle har 4½ stjerner. Det skulle betyde en vis standard mht. rengøring, og faciliteter - men ak. Allerede ved første stop fandt vi ud af noget andet.

Første stop: Hervey Bay, som ligger ved Fraser Island. Fraser Island er verdens største sand-ø, ca. 120 km lang. Området er skønt, og naturen fantastisk, men campingpladsen er noget værre lort..! Overhovedet ikke vedligeholdt, og smadder beskidt. Der kravlede myrer, møl og kakerlakker rundt i vores hytte. Især myrerne var en plage, for de kravlede rundt på gulv, vægge samt i ungernes senge. Begge børn var ved at gå i panik, så Sanne prøvede at spraye dem med noget Ekstra Strong hårlak! Det eneste det gjorde ved myrerne, var at de gik noget langsommere, så vi måtte have noget myre-gå-væk-kom-aldrig-mere-igen-spray fra receptionen. Det hjalp til gengæld, men ingen af os, bryder os om, at bruge for meget af de stærke insektgifte indenfor. (Vi fik dog Simon og Sofie til at ville sove i deres senge!) Legepladsen bestod af en gammel rusten rutsjebane, som man skulle lede længe efter inde i nogen buske, så her brugte børnene ikke megen tid. Men trods disse minusser og mange flere, fik vi dog allerede første aften en meget speciel oplevelse. Det var ved at være mørkt, da Simon og Sofie pludselig kom løbende hen til hytten. (Sofie ikke uden en smule panik i stemmen!) mens de råbte: "Mor og far kom, der er flagermus". Da vi kom ud, så vi nogle få flagermus, men pludselig kom der flere og flere og inden længe, var himlen næsten sort af dem..... Nogle kæmpe krabater, som vi siden fandt ud ud af bliver kaldt: Flying foxes. Vingefang, ca. 1,8 meter. Seancen varede omkring 1 time og dette sker hver dag hele året. Dagen efter besluttede vi os for at finde ud af hvor de holdt til i dagtimerne. Der var ingen der kunne oplyse os om hvor de fløj hen om natten, men ved daggry vendte de tilbage med kurs over campingpladsen. Vi fandt dem 3 km væk i en skov. Her hang de bare i træerne som nogle kæmpe sorte klumper, små-slåssende og med en værre hylen og hvinen. Dagen gik med at udforske byen og ved stranden blev Simon begravet i sandet. Sanne kunne man finde i de små butikker på strandpromenaden.!

Næste stop: Rockhampton. En stor by som ligger 25 km fra kysten. Her skulle vi møde Connie og Darek som var på vej hjem fra Cairns (hvor de lige havde solgt en 350 m2 hoppepude, Australiens største indtil nu). Campingpladsen var virkelig god, og den blev endnu bedre da vi af ejerne var blevet opgraderet til en luksusvilla i stedet for den lille hytte vi ellers havde bestilt! Simon var klar til at sove i bilen resten af tiden, hvis bare vi kunne blive her nogle ekstra dage. Efter en dejlig aften, hvor vi spiste middag med ejerne af pladsen, besluttede Connie og Darek, at de ville blive en dag ekstra sammen med os. Næste morgen kørte vi til Capricorn Caves, som blev opdaget for 122 år siden af en nordmand ved navn Olsen. Grotterne er stadig privatejet, og er et populært sted at blive gift. Her er faktisk indrettet et vielseskapel dybt inde i grotterne, med bænke og alter. Her sad vi et stykke tid og hørte "Amazing Grace" mens lyset gradvist blev dæmpet og til sidst blev slukket helt. Buldermørke og en fantastisk akustik gav os gåsehud. Efter en guidet tur fik vi stukket et stearinlys i hånden, og så var det bare fremad. Zig-zag gennem smalle passager, hvor man ikke vidste hvad det det næste man stødte på ville være. Det var med at trække maven ind, men det er jeg jo også god til....! Vi andre havde ingen problemer, men nogen steder var jeg nervøs for, om Sannes bagdel ville komme igennem!!! Vi fik hende mast hele vejen igennem, og bagefter kørte vi over bjergene ud til Keppel Sands, som er en populær lystbådehavn. Her spiste vi frokost. Turen hjem gik gennem Emu-park. Vi så ingen emuer, men vejskiltene med advarsler om "krydsende emuer" så vi da. Da vi kom hjem fandt jeg ud af, at jeg havde glemt vores videokamera ved Keppel Sands. Jeg ringede derud, og heldigvis havde de fundet det. Det var lige 100 km ekstra den dag... Dagen efter skulle vi sige rigtigt farvel til Connie og Darek, det var hårdt for os alle, men forhåbentlig kommer de til Danmark en gang.

Tredje og sidste stop inden Cairns: Airley Beach. Byen er et typisk backpacker sted, med masser af liv - døgnet rundt. Den ligger i absolut skønne omgivelser - med frodige bjerge som støder lige ned til skønne sandstrande. Bugten hedder Whitsunday Passage, og uden for ligger øerne Whitsunday Islands. Længere ude er Great Barrier Reef - verdens største rev, som strækker sig 2000 km fra New Guinea til Gladstone (syd for Rockhampton).

På trods af de skønne badestrande, kan man ikke bade her på grund af stingers. En slags brandmand med ekstrem giftige tentakler (op til 3 mtr. lange), som lammer nervesystemet. Man dør efter ca. 15 minutter. Overalt hænger der skilte som advarer mod stingers, og ved siden af hænger flasker med eddike, som bruges til at skylle huden med indtil ambulancen kommer. Er man heldig, når man at blive holdt i live med respirator. Men strandskaller, det kunne vi da samle, og det gik der nogle dejlige timer med.  I aften har vi fundet ud af hvad det er der pusler under vores hytte: En stor ulækker brun frø (giftig). På taget rumsterer en possum. De bor i træerne ovenover hytten og morer sig med at springe ned på taget om aftenen, og lave en værre larm. På terrassen, hvor jeg lige har fået en rigtig alvorlig omgang tæsk i kortspillet casino, har vi 20 cm lange vandrende pinde foruden en del grønne frøer som sidder og kigger på!. I morgen venter os de sidste 650 km. GODNAT DAGBOG!

På de store veje i Queensland er der skilte med teksten "Driver Reviver - free coffee". Det er frivillige der betjener en slags kiosk, hvor de tilbyder gratis kaffe, saftevand til ungerne, kiks, lidt brochurer om området og en hyggesludder. Man kan selvfølgelig smide et par mønter i en kasse. Formålet er, at få folk til at stoppe mindst hver anden time for at blive frisket op, da mange falder i søvn bag rattet. På et af disse steder fik vi en ekstra bonus med. Selvfølgelig noget med dyr - men altså, det er nu ret fascinerende at stoppe et tilfældigt sted, og så pludselig høre Simon og Sofie der har fået øje på noget vi aldrig har set før. En stor flot han-cassowary havde sneget sig ind på området, i håb om at finde lidt spiseligt. Fuglen er på størrelse med en emu, men er ret farlig for mennesker, da den godt kan finde på at angribe. Heldigvis havde vi Sanne med, og da han fik øje på hende rendte han skrigende bort.... Fuglen har 3 store klør og kan kradse ret alvorligt. Den er speciel, fordi hannen ligger og udruger æggene, og tager sig af ungerne mens de er små. Findes kun i dette område i Australien. De to damer i kiosken havde ikke set ham i flere uger, så vi var heldige. Vi fik desværre ikke taget et billede inden han havde taget benene på nakken. Øv, Sanne - næste gang må du godt tage lidt sminke på!!!

Naturen har ændret sig efterhånden som vi er kommet nordligere. Vi er kommet ind i tropisk område, hvor regntiden knap er forbi. Vi har faktisk lige oplevet det første regn. Vi har været meget heldige med vejret. Sydney - som vi forlod 23.3. - er allerede kold og regnende på grund af vinteren som står for døren. Vi har kørt forbi 1000 km sukkerrørsplantager, store bananplantager og mangoplantager. Flere steder har vi set store slanger på vejene, som lever af mus og rotter fra plantagerne.

Vejskiltene har også ændret sig. Sydpå så vi skilte med advarsler om: Wombats, kænguruer og koalaer. Der er nu tilføjet emuer, stingers, vilde heste og senere bliver det krokodiller og kameler. Australien har både ferskvandskrokodiller samt saltvandskrokodiller. Saltvandskrokodillen er langt den farligste og man skal virkelig tage sig i agt. Ikke kun når man svømmer, men også hvis man står på en badebro, da de er i stand til at tage et imponerende højt spring og lige "snappe" deres bytte!

Det australske sprog som hovedsalig tales her, er anderledes end det engelske vi kender. Nogle kan faktisk være svære at forstå, for mange ord er for os ukendte. Desuden lyder det som om de sluger halvdelen af ordene før udtalen! Det er værst inde i landet. Men vi har da fået tilføjet nogle nye ord til vores ordforråd, f.eks.:
mate (ven), bloke (fyr), sheila (kvinde), barbie (grill), pome (fork. f. prisoner of mother england, bruges om de snoppede englændere), bloddy volvo-driver (søndagsbillist), g´day (hej), Aussie (Australier), freshie (ferskvandskrokkodille), mozzies (moskito), saltie (saltvandskrokodille). (Det er nok ikke nogle ord vi skal strø rundt med når vi kommer til USA, for der vil de ikke kunne forstå dem!!!)

Vi glæder os til Cairns som er sidste stop inden turen går videre til New Zealand. Området skulle have meget at byde på. Vi skal være her seks nætter, så mon ikke der venter os nogle gode oplevelser...!!

Sidste tur ned af bjerget fra Connie og Dareks hjem.	Hervey Bay Beach, Simon bliver begravet...	... af Sofie
Om aftenen kom flagermusene	Hej farmor...!	Kæmpe flagermus. Her hænger de.
Der er garanteret flere millioner af dem.	Hr. Ugle kom også på besøg. Her en sen nattetime i Rockhampton.	Dværg-kast
Den lille havfrue.	Capricorn Caves	Grotterne ejes stadig af familien Olsen.
Huleboer	Wedding-chapel dypt inde i grotterne	Værsågo´at gå ind på egen hånd...
"Jamen, det gør jeg så.."	"Tag mig med.."	Fælles foto uden for grotterne. Det var en god dag.
Frokost ved Keppel Sands	Aftensmad med ejerne af Rockhampton Campingplads	Familien Nielsen ved luksus-villaen.
En Harry Potter bog varer kun en uge i Australien.	Vandrende Pind, på terrassen. Ca. 20 cm lang - og der er masser af dem.	Airley Beach
På vej mod Cairns 17.3. Madpakken indtages i Townsville	Den gode by Townsville. Vi så ikke meget til powerpuf-pigerne, frk. Bellum eller borgmesteren.	"Driver Reviver" stop. Her så vi en Cassowary.